7 produkter
Populære filtre:
Neopren hætte
I kategorien her finder du vores neopren hætter. Neopren hætter er rigtig smarte at have, hvis du skal ud og dykke i Danmark. Her kan vandet godt være koldt, og ved lave temperaturer er det helt centralt at holde hovedet varmt og beskyttet. De er dog også nyttige, selv hvis du skal dykke i varmere lande.
Tager du på ferie med planer om adskillige ture under vandet i løbet af dagen, kan hovedet let blive nedkølet, selvom vandtemperaturene er relativt høje. I de tilfælde er en tynd neopren hætte anbefalelsesværdig at smide i tasken, så du er på den sikre side. Leder du efter en våddragt med hætte, som er en smart alt-i-én løsning, finder du den også her på siden.
Det er meget vigtigt at holde sit hoved varm, når man dykker eller svømmer åbent vand. Når vi mennesker nedkøles, mister vi 20 til 40 procent af vores kropsvarme gennem hovedet, så selvom resten af kroppen er dækket godt ind, kan et koldt hoved blive helt kritisk.
Både dit nervesystem, dit hjerte samt andre vigtige organer mister deres evne til at fungere normalt, når kropstemperaturen falder. Denne tilstand kaldes hypotermi, og den opstår ofte i forbindelse med, at kroppen kommer i kontakt med for koldt vand. Forbliver du i vandet, kan det ende med at blive rigtig farligt.
Nogle af symptomerne på hypotermi inkluderer rysten, nedsat vejrtrækning, klodsethed og mangel på koordination, lavt energiniveau samt forvirring. Alle disse ting kan være rigtig farlige, hvis man er i gang med at dykke. Det kræver både stor koncentration, fokus på opgaven og evnen til at koordinere, så det er virkelig noget skidt, hvis man pludselig står uden disse egenskaber.
Symptomerne begynder langsomt og tiltager, jo koldere kroppen bliver. Derfor kan det være svært at opdage, om man er ved at blive nedkølet, og det sker desværre, at folk når et kritisk niveau, hvor andre må gribe ind og hjælpe dem.
Det er derfor utroligt smart at benytte en neopren hætte, fordi den kan spare dig for en masse bekymringer, farlige skader og alvorlige situationer, imens du dykker rundt på havets bund.
Neopren er et rigtigt smart materiale, som holder godt på varmen. Det bruges til at lave våddragter med, og det består af en imiteret gummiart, som indeholder en masse små bobler. Boblerne skaber den isolerende effekt, samtidig med at de giver god opdrift, når du bevæger dig i vandet. Neoprenen holder dig ikke tør, men fungerer således, at et tyndt lag vand bliver fanget mellem din krop og vandet uden for hætten.
Din krop opvarmer vandet, og på den måde er din egen kropsvarme med til at skabe neoprenens isolerende og varmende effekt.
For at hætten fungerer optimalt, skal den slutte til omkring halsen og hovedet. Ellers smutter vandet ind gennem disse åbninger, hvilket gør, at neoprenen mister sin evne til at virke, som den skal. Det er derfor vigtigt at vælge en hætte i den rigtige størrelse, så det er en god idé at måle omkring dit ansigt og din hals for at være sikker. Er du så uheldig at bestille en forkert hjem, kan den naturligvis byttes.
Når først du har hætten på plads, skal du overveje, om du ikke også har brug for neopren sko, badebukser, dragt og måske neopren handsker - alternativt også en våddragt. Når det kommer til svømning, er det virkelig vigtigt at være på den sikre side, for som du sikkert ved, er vandet en kompagnon, der kræver stor respekt.
Hvis du vurderer, at vandet er for varmt, kan du altid tage de beskyttende lag af – men hvis du pludselig står og mangler dem, er det altså godt at have dem med i tasken.
Det kan altså godt betale sig at købe en neopren badehætte. Den er både komfortabel, fordi den holder dig varm under dykningen, men den kan rent faktisk også redde dit liv. Alle vores hætter er i super kvalitet, så du kan være sikker på, at de fungerer, som de skal, og at de holder godt. Ud over et stykke uundværligt svømmeudstyr, får du ligeledes en lang række andre fordele, når du køber din neopren hætte her hos Watery.dk.
Med vores prismatch er du sikret den laveste pris på alle vores produkter, og samtidig får du:
Se at få bestilt din neopren badehætte, så der er styr på sagerne. Herefter kan du roligt dykke ned og udforske alt det spændende, som havet har at byde på.
DINE SENESTE SØGNINGER
POPULÆRE SØGNINGER
Ingen resultater for ""
Ring til os
71 74 71 94Skriv til os
support@watery.dkÅbningstider
Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22
Chat med os
I højre hjørne
søg Søg på hele Watery.dk