Arbejd med international e-handel indenfor netop det område som interesserer dig!
E-commerce/e-handel praktikant søges hos prisvindende og hurtigtvoksende international webshop
Hos Watery søger vi to lærevillige praktikanter, der vil kunne indgå i vores e-commerce team i Horsens. Praktikperioden vil være på 3-8 måneder afhængigt af uddannelsen, hvor du blandt andet vil få muligheden for virkelig at sparke røv (internt sprog for “give den gas”) og få fingrene beskidte indenfor e-commerce og international onlinehandel. Watery er en mellemstor e-commerce forretning inden for svømmeudstyr og badetøj med 15 fuldtidsansatte, onlinesalg i +6 europæiske markeder og i vækst.
I det daglige bliver du en del af vores 7-mand store e-commerce og marketing afdeling, som lavpraktisk arbejder med alt det der sker online på vores shops og i vores marketing. Sikrer korrekte salgspriser, at vores sites er lokale i hvert land, at implementere nye tiltag, holde data opdateret på tværs af webshops, SEO-optimering af shoppen mv.
Vi har tidligere haft flere hold praktikanter, også indenfor e-commerce, hvoraf 2 ud af 3 efterfølgende er blevet ansat. Med vores udvikling vil der helt sikkert være muligheder for studie- og eller fastansættelse efterfølgende, hvis du vil det og føler du passer ind. Læringen og at få fingrene beskidte vil være i fokus under hele praktikperioden. I løbet af perioden vil du få en stor grad af forståelse af hvordan en e-commerce forretning i virkeligheden hænger sammen og fungerer.
- Optimering af produktbeskrivelser, kategoribeskrivelser og blogindlæg, herunder on-page søgemaskineoptimering
- Linkbuilding til vores shops
- Udarbejde grafisk content i form af produktbilleder, kampagnebilleder og videoer til brug både på site og i vores marketing
- Publicering af kontinuerlige indhold og kampagner på websites
- Forskellige (men spændende og udfordrende) ad-hoc opgaver på tværs af hele virksomheden
Derudover vil vi i løbet af praktikken spore os mere og mere ind på det, der viser sig virkelig at tænde dig og hvor du shiner, og bruge tiden mere på det.
- Er skarp og hurtig til at forstå nye systemer og processer
- En generel interesse i at lære og forstå mere indenfor marketing, e-commerce og virksomhedsdrift
- Gode skriftlige og kommunikative evner
- En ansvarsfuld og resultatorienteret arbejdsmoral, der viser at du gerne vil udvikle dig og blive bedre
- Et smittende drive og højt humør
- Du trives i en hektisk hverdag med mange forskellige bolde i luften
- Du er detaljeorienteret og dermed garant for, at dine leverancer altid er gennemarbejdede og helhedsorienterede
Det er altså ikke din uddannelse der betyder mest for os. Dog forestiller vi os at du kommer fra følgende uddannelser eller lignende:
Markedsføringsøkonom, marketing management, multimediedesigner, PBA i e-handel, PBA i international salg og marketing eller lignende relevante uddannelser.
Hvor skal vi starte? Watery er i dag Skandinaviens største vandsport shop og brand indenfor svømning, snorkling, paddleboarding mv. med +600.000 glade kunder og succesfulde shops i Danmark, Sverige, Norge og Tyskland og er i disse år på vej ud i resten af Europa. En “svømmetur” der startede med 14 kasser med varer, i vores stifter Daniels kælder og en ambition om at skabe et af verdens største svømmebrands tilbage i 2016.
Undervejs er vi blevet de stolte vindere af e-handelsprisen (og endnu flere gange nomineret) samt har været deltagere i Løvens Hule.
Vi er et team på i alt 45 personer, heraf 15 fuldtid, som alle arbejder fra vores kontor og lager i Horsens. Så vil du være med på et ungt og top-engageret team, hvor du får et stort ansvar og lærer en masse? Så er dette praktikophold hos Watery det helt rigtige sted for dig.
Vil du lære endnu mere om os og Watery? Så læs vores historie fra start til slut her:
https://www.watery.dk/pages/vores-historie
Hvad kan du forvente af os?
Du kan forvente en ydmyg arbejdsplads i rivende udvikling, hvor det er rart at være. Vi kommer alle på arbejde for at yde vores bedste. Vi leverer den nødvendige software og hardware, så vi sammen kan skabe de bedste rammer for succes. Inden en kontrakt indgås, laves en klar forventningsafstemning fra begge parter, så vi har fælles mål at nå.
Vi vil gerne høre fra dig!
Periode: 3-8 måneder (afhængigt af uddannelsen)
Lyder det spændende med en praktikplads hos Watery? Vi vil meget gerne høre fra dig! Kontakt Rasmus Pedersen direkte på mail.
rasmusmp@getwatery.com
Se andre ledige stillinger hos Watery
DINE SENESTE SØGNINGER
POPULÆRE SØGNINGER
Ingen resultater for ""
Ring til os
71 74 71 94Skriv til os
support@watery.dkÅbningstider
Ma-Fr: 08-22 / Lø-Sø: 10-22
Chat med os
I højre hjørne
søg Søg på hele Watery.dk